Bibliotekschefens blog

01.02.18
Demokrati tager tid

Inddragelse og medbestemmelse tager til tider irriterende lang tid - men det er ikke altid urimelig lang tid. Det gælder vælgere, medlemmer, medarbejdere. Det tager tid at få alle med, både i det private og i det offentlige. Møder efter møder, se bare partiet SPD, der jævnligt mødes i en situation, som er svær, og hvor man derfor prøver at få alle med - eller i hvert fald give alle muligheden for at være med. Det tager tid, trækker ud, og hvad ville alternativet være?

Dialoger og beslutningsprocesser tager tid, hvis man vil mestre kompromissets kunst. Flest mulige må med uden at tabe for mange undervejs. Hvis vi gør de demokratiske processer så langtrukne, lidenskabsløse, ja ulidelige, så tro da pokker der ikke er interesse for at være med. ”Der sker jo alligevel ikke noget”; siger man, og forfalder til enten surhed, bitterhed, opgivenhed eller grovhed i debatten, i værste fald en giftig blanding af disse.

Og selvfølgelig er det bedst, hvis vi bruger tiden til at tale med hinanden i stedet for om hinanden. Også her er der en balance, for naturligvis skal man have lov til at offentliggøre, hvad man står for, vel vidende det kan komplicere forhandlingerne, at der hele tiden hældes yderligere krav og konfrontationer på, blot fordi kameraerne kører.

Et demokrati uden kameraer findes faktisk – i de kære elevråd på skolerne. De har i hvert fald den fordel, at de lærer alle deltagende elever, at politik er noget, der tager tid. Det er en fantastisk måde at engagere børn i de politiske processer på, også selvom det ikke er store koalitionsforhandlinger, men mere tilrettelæggelse af den årlige idrætsdag.

Siden jeg - vistnok i 4. klasse - kom med i elevrådet, har jeg med store glæde – og lidt tålmodighed - brugt tid til at lytte til andre, bringe egne synspunkter eller ideer til torvs, forstå problemer og være med til at finde nogle løsninger, der var de mest fornuftige i de flestes forståelse. Og det er til enhver tid hele tiden værd.

Spørg biblioteket