Bibliotekschefens blog
Forleden var jeg til reception på Stadtbibliothek i Husum. Det var kl. 11 om formiddagen, så det var kort efter middag, at jeg gik gennem byen for også at aflægge et besøg på vores biblioteksfilial Husum Bibliotek. Og så, på vej gennem hyggelige Husum, kom jeg til at gå lidt bag to ægtepar. De var tydeligvis fra Danmark, og var efterlønnere eller pensionister, og nu var de i gang med at nyde tilværelsen, alt i mens de sang ”Rudolf med den røde tud”; fordi de åbenbart havde fået lidt for meget til frokosten eller en sen morgenmad.
Det er en gruppe af ældre, der åbenlyst har det ganske godt: nok dem, der stemte på velfærdsstaten som den vigtigste værdi af de 10 danske Danmarkskanon værdier. Ældre, som i en alder af måske 65 kan turnere rundt på museer og cafeer, mens vi andre under 50 jo nok skal se frem til at være på arbejdsmarkedet til vi er +/- 70 el. 80, men ”sådan er det jo”, som vores vidunderligt dygtige EU-kommissær Margrethe Vestager en gang kom til at sige til en pressekonference. Og som kronen på værket nu også med en egentlig ældreminister, fru Thyra Frank, i den danske Regering.
Det er dog ikke lige nemt at være ældreminister, heller ikke i en velfærdsstat som den danske, for man kan hurtigt komme til at diskutere, hvad det er kommunerne har ansvaret for, og hvordan man bedst bruger de såkaldte ”velfærdsmilliarder”. Og ret mange dage kan man ikke være ældreminister, før man fra Ældre Sagen får kritik for ikke at gøre nok.
For kampen for de ældre varetages bl.a. af det, der ofte kaldes Danmarks største interesseorganisation, nemlig Ældre Sagen. Med langt over 700.000 medlemmer – i et land med lidt over 5.000.000 indbyggere – er det en af de helt store organisationer i Danmark og med meget stor indflydelse - også på lokalt niveau. Det pudsige er, at organisationen i sin tid blev stiftet som efterfølger til fonden Ensomme Gamles Værn. Og der er stadig god grund til at kæmpe for de ældre, der sidder ensomme året rundt – og som en række besøgsvenner bl.a. gør en stor indsats for.
Det, der diskuteres i Danmark, er om de ældres vilkår på plejehjemmene er kommunens eller statens ansvar. Ingen spørger, om det er familiens ansvar. Det stoppede for flere årtier siden, plejehjem med eller uden rødvin er lidt ligesom licens, jf. DR kampagnen ”licens er noget, vi giver til hinanden”, sådan mellem generationerne for ældres vedkommende.
Det emne er velegnet til eftertanke i disse juledage, hvor alle eller mange stimler sammen om de ældre, for dels er det tradition, det er hygge, det er familie, det er god samvittighed, men det stiller os alle spørgsmålet: hvem har så ansvaret for de ældre, når juletræet er falmet og de mange kolde dage i januar melder sig? God jul, men i lige så høj grad: god januar og god februar, husk også at hygge med alle ældre - hele året.
/Jens M. Henriksen