Jobopslag
Jobopslag

Bogbus-chauffør søges til det danske bibliotek i Sydslesvig

10.09.21
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig søger en chauffør med sans for godt værtskab og med et blik for at give vores brugere i bogbusserne den bedste betjening. Bogbusserne har årligt besøg af ca. 15.000 brugere i hele Sydslesvig fordelt på 30 ture, der hver køres månedligt.

Vi søger en chauffør …

  • der har lyst til at betjene brugerne i bogbussen i tæt samarbejde med bibliotekarer 
  • der med godt humør, smil og fleksibilitet kan bevare overblikket i travle situationer
  • der er pligtopfyldende, grundig og kan få noget fra hånden
  • gerne med erfaring inden for kontor/administration 
  • med kørekort svarende til klasse C1(3)

Vi tilbyder …

  • et varieret stillingsindhold med kørsel af bogbus, håndtering af materialer før, under og efter turene samt deltagelse ved årsmøder, kulturcafeer m.m.
  • ansvar for bogbussens tekniske stand og vedligeholdelse
  • oplæring i bibliotekets IT-system 


Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er bibliotek og kulturhus for det danske mindretal i Sydslesvig. Med hovedbibliotek i Flensborg, tre filialer og 2 bogbusser udgør vi et attraktivt omdrejningspunkt for formidling af dansk sprog og kultur.

Stillingen er på 39 timer ugentligt. 

Sproget er dansk, kendskab til Sydslesvig samt til tysk en fordel.

Fleksordning. Løn efter overenskomst med ver.di med indplacering i gruppe 4.

Ansættelse pr. 1. november 2021 eller snarest derefter. 

Ansøgningsfrist 18. oktober 2021 

Ansættelsessamtaler 25. el. 26. oktober 2021 

Ansøgning sendes på mail til Bettina Collin, bkc@dcbib.dk

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til leder af Busgruppen, souschef Anni Søndergaard as@dcbib.dk eller telefon 0049 (0)461 8697185.
Eller til bibliotekschef Jens M. Henriksen på mail jmh@dcbib.dk eller telefon 0049 (0)461 8697100