Efterårsprogrammet er ude nu

31.08.17
Du vil opleve kendte, men selvfølgelig også nye spændende ting i programmet.

Biblioteket samarbejder blandt andet med DR om temaet »Historier om Danmark«, og derfor vil en del spændende historiske foredrag præge efteråret. Hør f.eks. historikere fra regionen fortælle om Sønderjyllands historie fra oldtiden ind til nu, eller kom til højbords med reformationen, som er foredrag kombineret med musik og smagsprøver.

Smagsprøver kan du også få, når en historiker og en kok fortæller om kålens historie.

Det er dog ikke historie det hele. Der er afslappende underholdning, når Hanne Hokkerup sætter sig til flyglet, Tine Mynster synger og leger med hele familien, når der hver mandag inviteres til »Hyggetime« på Husum Bibliotek, eller når Margareta Erichsen udstiller billeder i Slesvig Bibliotek.

Tjek programmet og bid mærke i, at nogle af arrangementerne er med tilmelding.