eReolen lancerer nyt design

29.11.17
Glæd dig! - Fra d. 5. december vil du opleve eReolen i nyt lækkert design og med nye funktionaliteter.

Design og funktionalitet
På eReolens nye hjemmeside vil det visuelle og formidlingen være i fokus. Det skal hjælpe dig med at orientere dig og blive inspireret af indholdet.
Designet er mere minimalistisk og i et nutidigt design. Øget brugervenlighed, simpel og overskuelig navigation, gør det nemt at finde rundt på siden.
Derudover er der lagt særlig vægt på, at designet på hjemmesiden fungerer godt på mobile enheder. 

Masser af inspiration
Det nye design på eReolens hjemmeside tilbyder bl.a. mulighed for at afspille lydprøver direkte fra forsiden, få redaktørens særlige anbefalinger, forfattercitater og lade sig inspirere af videoer relateret til eReolens bøger. 
Siden byder blandt andet også på en helt ny inspirationsside, hvor der er bedre mulighed for at fremhæve enkelte forfattere, titler og kategorier. 

kort sagt, bedre overblik til at surfe rundt og finde titler, du gerne vil læse.