John Lennon - Streetart (Kilde: Pixabay)
John Lennon - Streetart (Kilde: Pixabay)

John Lennon - Den ufuldendte

09.10.20
Til minde om John Lennon, der ville være fyldt 80 år 9. oktober 2020.

John Winston Lennon, krigsbarn og senere én af de fire ikoniske Beatles har, sammen med de andre bandmedlemmer Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr, sat sine ubetingede spor i rockhistorien, ja i nyere tids kulturhistorie. 

I dag går der ikke én dag, hvor man ikke hører en sang af The Beatles i en radiokanal et eller andet sted i nærheden og måske havde nutidens ungdomskultur set anderledes ud, hvis ikke det var for John Lennon og de andre "Beatler" fra Liverpool.

Da alle fire gik solo efter bandets opløsning, var det for John Lennon, som om hans ego og kunstneriske ambitioner for alvor udfoldede sig. Hans musik blev meget mere personlig og følelsesmæssigt dybere. Jeg kender ingen, der ikke bliver berørt af den smukke fredshymne "Imagine".

Man kan kun gisne om, hvordan John Lennon musikalsk havde udviklet sig, hvis ikke en sindsforvirret mand havde sat en brat stopper for hans liv og virke, da han skød og dræbte ham i december 1980, blot et par uger efter hans 40 års fødselsdag. John Lennon vil altid forblive ufuldendt, som en bog hvor de sidste sider mangler og man ikke kan finde ud af hvordan historien ender. 

I dag er der kun to af de fire Beatles tilbage - Paul McCartney og Ringo Starr.  Men legenden om The Beatles lever videre og deres musik spilles på radiostationer og bliver kopieret af andre bands verden over.

 

Materialer