Sommerbogen 2021
Sommerbogen 2021

Sommerbogen - Læs og vind i din sommerferie

10.06.21
Sommerbogen er børnebibliotekernes læsekampagne for alle børn mellem 6 og 15 år!

Du kan deltage i Sommerbogen fra fredag den 11. juni til lørdag den 21. august, og det er nemt at deltage:
Hent et udfordringsark på dit lokale bibliotek, læs en masse gode bøger hen over sommeren, og vær med i konkurrencen om fede præmier.

Hvad kan jeg vinde:

Hovedpræmien er: Gå amok og tøm en boghandel på 5 minutter!
I Sydslesvig trækker vi også 10 vindere, som hver modtager en bogpræmie.

Alle vindere findes ved lodtrækning og vinderne får direkte besked

Sådan gør du

  • Hent et udfordringsark på biblioteket, skolebiblioteket, eller bogbussen - eller find det her  
  • Læs 3 bøger og løs 10 af læseudfordringerne
  • Udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Aflever det udfyldte udfordringsark på dit lokale bibliotek senest den 21. august
  • Du er nu med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier og 10 bogpræmier.

Hvad skal du læse

Bøger og lydbøger på dansk
Se børnebibliotekarernes anbefalinger af de bedste bøger her. 
Du kan også finde masser af inspiration til lydbøger og e-bøger på eReolen Go og selvfølgelig kan du altid få vejledning og gode læsetips på dit lokale bibliotek.

Hvem står bag Sommerbogen?

Bag konkurrencen står De danske Børnebiblioteker, der arbejder for Sommerbogens fornemmeste opgave, nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i den lange sommerferie - og styrke læselyst og læseglæde.

Læs mere om Sommerbogen på Bibliotekernes Læsespor.