Jobopslag
Jobopslag

Stillingsopslag: Kursusansvarlig med blik for udvikling

06.12.21
Vær med til at koordinere og videreudvikle bibliotekets populære danskkurser samt holde styr på tyske tilskudsansøgninger m.m.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig lægger hus til et omfattende tilbud af danskkurser, som hovedsageligt foregår på biblioteket i Flensborg. Vi organiserer, tilrettelægger, laver PR og har den direkte, daglige kontakt med kursisterne og underviserne.

Sammen med en kollega skal du stå for den daglige administration, rådgivning af potentielle og nuværende kursister og ikke mindst videreudvikling af kursustilbuddene. På www.daenischkurse.de kan du læse mere.

Organisationsadministrative opgaver
Ud over opgaven med danskkurserne, skal du udarbejde og administrere tilskudsansøgninger til tyske kommuner i de områder, biblioteket opererer i, samt følge op på disse.

Dine kompetencer
Vi forventer, du har en baggrund inden for administration - gerne kursusadministration.

Du skal have gode tyskkundskaber – både i skrift og tale. I din kontakt med tyske kommuner er det af afgørende betydning, at du kan formulere dig professionelt.

Om os
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er et dansk bibliotek og et moderne kulturhus for det danske mindretal. Med udgangspunkt i vores hovedbibliotek i Flensborg, vore tre filialer i Slesvig, Husum og Egernførde samt vore to bogbusser er vi omdrejningspunktet for en bred vifte af kulturtilbud og aktiviteter rund om i Sydslesvig. Læs mere om biblioteket på www.dcbib.dk.

Stillingen
Stillingen er en fast stilling på 39 timer/uge og med start 1. februar 2022 eller snarest derefter. Du aflønnes iflg. bibliotekets overenskomst med ver.di svarende til TVöD VKA Entgeltgruppe 9b.

Ansøgningsfrist er d. 3. februar 2022, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. eller 10. februar.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til bibliotekschef Jens M. Henriksen på mail
jmh@dcbib.dk eller telefon 0049 (0)461 8697 100.

Ansøgning sendes på mail til Jens M. Henriksen, jmh@dcbib.dk