Jobopslag
Jobopslag

Vi søger all-round rengøringsmedarbejder (årsvikar)

08.10.20
Du har øje for rengøring ud i alle hjørner og de små rengøringsmæssige detaljer, der er med til at give et positivt helhedsindtryk af biblioteket. Og ikke mindst lyst at være med til at holde biblioteket i Flensborg fint og rent for alle vores gæster og medarbejdere.

Dine opgaver:

  • Rengøring i Flensborg Bibliotek i Nørregade 59
  • Evt. afløsning i vores filialer i Husum og Slesvig. Tjenestebil til rådighed.
  • Ved arrangementer kan der være forskellige små opgaver efter nærmere aftale
  • Oprydning og rengøring efter arrangementer inden for normal arbejdstid som starter kl. 05.30
  • Du kommer til at indgå i et team med i alt seks medarbejdere.

Dine kompetencer:

  • Gerne erfaring fra tidligere rengøringsjob
  • Venlig, smilende og serviceminded
  • Fungerer godt i grupper
  • Kan tale eller er ved at lære dansk
  • Evt. kørekort til bil

Om os

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er et spændende dansk bibliotek og et moderne kulturhus for det danske mindretal. Med vores store hovedbibliotek i Flensborg, lige syd for grænsen, er vi omdrejningspunktet for mange aktiviteter sammen med vore tre filialer i Slesvig, Husum og Egernførde samt vore to bogbusser, der kører til hver en afkrog i hele Sydslesvig. Læs mere om biblioteket på www.dcbib.dk.

Stillingen

Vi tilbyder en midlertidig stilling på 25 timer/uge, og ledig til besættelse fra 1. december 2020 og 12 måneder frem. Du aflønnes iflg. bibliotekets overenskomst med ver.di (baseret på TVÖD) på gruppe 2.

Ansøgningsfrist er 20. november 2020.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder af rengøringsgruppen Bettina Collin, bkc@dcbib.dk , eller på telefon 0049 (0)461 8697 104 eller til bibliotekschef Jens M. Henriksen på mail  jmh@dcbib.dk.

Ansøgning sendes på mail til Bettina Collin: bkc@dcbib.dk