Jobopslag
Jobopslag

Vi søger en bogbus-chauffør

19.09.22
Vi søger en chauffør med sans for godt værtskab og med et blik for at give vores brugere i bogbusserne den bedste betjening. Bogbusserne har årligt besøg af ca. 15.000 brugere i hele Sydslesvig fordelt på 30 ture, der hver køres månedligt.

Vi søger en chauffør …

  • der har lyst til at betjene brugerne i bogbussen i tæt samarbejde med bibliotekarer 
  • der med godt humør, smil og fleksibilitet kan bevare overblikket i travle situationer
  • der er pligtopfyldende, grundig og kan få noget fra hånden
  • gerne med erfaring inden for kontor/administration 
  • med kørekort svarende til klasse C1(3)

Vi tilbyder …

  • et varieret stillingsindhold med kørsel af bogbus, håndtering af materialer før, under og efter turene samt deltagelse ved årsmøder, kulturcafeer m.m.
  • ansvar for bogbussens tekniske stand og vedligeholdelse
  • oplæring i bibliotekets IT-system 
  • et job med varetagelse af pedelopgaver på kørefri dage

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er bibliotek og kulturhus for det danske mindretal i Sydslesvig. Med hovedbibliotek i Flensborg, tre filialer og to bogbusser udgør vi et attraktivt omdrejningspunkt for formidling af dansk sprog og kultur.

Stillingen er på 39 timer ugentligt. 

Sproget er dansk, kendskab til Sydslesvig og til tysk en fordel.

Fleksordning. Løn efter overenskomst med ver.di med indplacering i gruppe 4.

Ansættelse tilbydes pr. 1. november 2022 eller snarest derefter. 

Ansøgningsfrist 18. oktober 2022 

Ansættelsessamtaler 24. eller 25. oktober 2022 

Ansøgning sendes pr. mail til Philipp Micha, phm@dcbib.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til leder af Busgruppen, souschef Anni Søndergaard, as@dcbib.dk, telefon +49 461 8697 185, eller bibliotekschef Jens M. Henriksen, jmh@dcbib.dk, telefon +49 461 8697 100.