Lyt og læs på nettet. Cop. Colourbox
Lyt og læs på nettet. Cop. Colourbox

Lyt og læs på nettet - helt gratis

19.03.20
Nok er biblioteket lukket, men det er det elektroniske bibliotek ikke. Kig forbi ereolen.dk

"Corona-tid" betyder hjemmetid. Skoler og dagintitutioner er lukkede. Forældre skal arbejde hjemmefra. Hverdagen, som vi kender den, er vendt fuldstændig op og ned. Mange familier skal derfor i de kommende uger få tiden til at gå derhjemme.

Men selv om bibliotekerne er lukket overalt, kan du stadig få fat i et stort udvalg af digitale materialer.

Hvis du ikke kender ereolen og ereolen GO, vil vi anbefale et besøg.

Ereolen
På ereolen.dk finder du et stort udvalg af e-bøger, lydbøger og podcasts. Der er materialer for både børn, unge og voskne.
Hvis du logger ind på din computer, og du har åbnet ereolen.dk, skal du klikke på låsen øverst i højre hjørne. Du skal så indtaste dit lånerkortnummer (står på lånerkortet) og din adgangskode, som du bruger på biblioteket (pinkode på fire cifre). Når du bliver bedt om at vælge bibliotek skal du vælge "Sydslesvig". 

Du kan også hente "ereolen" som app i App-Store eller Google Play. Når du har installeret appen, følger du de samme login anvisninger.

Du kan låne op til 10 materialer gangen. Efter en måned bliver de inaktive. Er du ikke færdig, kan du genlåne bogen. Vi holder øje med belastningen og justerer antallet hvis der er behov for at låne mere.

Besøg ereolen.dk her

Ereolen GO
eReolen Go er en selvstændig side under eReolen, der indeholder alle børnematerialer fra eReolen, og hvor der formidles særligt til børn og unge i alderen 7-14 år.
Ereolen GO har ikke selvstændig app, men anvend ereolen.

Besøg ereolen Go her

 

God fornøjelse