Slavernes børn kalder det et folkemord

Artiklen er stillet til rådighed for biblioteket af Flensborg Avis, hvor den blev bragt den 3. november 2018. Ophavsmand til artikel og fotos er Hans Christian Davidsen. Artikel og fotos er beskyttet af ophavsretsloven og må ikke gengives uden særskilt tilladelse.

Flensborg. I januar i år havnede den store svenske tøjkæde Hannes & Mauritz i en gigantisk shitstorm. Butikskæden havde i en ny kampagne for børnetøj fremstillet en reklame med et billede af en lille sort dreng, der bar en trøje med teksten »Coolest monkey in the jungle«. Den kombination vakte vrede over hele verden. Kritikerne mente, at reklamen var racistisk.

Moren til modellen, svenske Terry Mango, forsvarede reklamen med flere opslag på Facebook: »Jeg er moren, og det her er et ud af hundrede outfits, som min søn har båret som model. Stop jeres tuderi og råb om »ulven kommer« hele tiden. Det er et blevet et unødvendigt problem, så kom over det«, skrev hun blandt andet.

Historikeren Marco L. Petersen mener dog, vi er nødt til at forstå, hvorfor gemytterne med jævne mellemrum og i lignende tilfælde kommer i kog. Han er redaktør af en ny antologi, som Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har udgivet i samarbejde med kulturstiftelserne i Forbundsrepublikken Tyskland, delstaten Slesvig-Holsten og med det danske kulturministerium.

»Sønderjylland-Schleswig Kolonial « er titlen på bogen, der er udkommet på Syddansk Universitetsforlag med undertitlen »Kolonialismens kulturelle arv i regionen mellem Kongeåen og Ejderen«. En række primært danske og tyske eksperter har bidraget til antologien, der belyser forskellige aspekter af regionens engagement i kolonihistorien - det vil sige den ekspansive og til dels imperialistiske handelskapitalisme, som er udgået fra de europæiske lande inden for de seneste 300 år. Området, der groft sagt udgør det tidligere hertugdømme Slesvig, har gennem historien været en del af to kolonistater. Først i handelskompagniernes storhedstid, hvor området var en del af den danske krone, og senere som preussisk provins i det tyske kejserrige.

Ingen løftede pegefingre

Det er første gang, at der præsenteres en samlet undersøgelse af relationerne mellem det dansk-tyske grænseområde og kolonierne i Den tredje Verden.

- Vi vil ikke løfte pegefingre med bogen, understreger Marco L. Petersen, der er projektansat ved Den Slesvigske Samling på Dansk Centralbibliotek i Flensborg.

Han tilføjer, at kolonihistorien er et af de mest underbelyste områder i det tidligere hertugdømme Slesvigs historie.

- Vi lægger denne historie frem for offentligheden nu. I et demokrati er det altid vigtigt, at der rettes et kritisk lys på de historiske begivenheder i vore egne samfund. Vi har ønsket at undersøge den betydning, kolonialismen havde for regionen og den rolle, som regionen spillede i først de danske og senere de tyske kolonier. Med den viden, som bogen formidler, vil man have bedre forudsætninger for at kunne forstå, hvorfor en Hennes & Mauritz-reklame for eksempel kan afføde så voldsomme reaktioner, siger Marco L. Petersen.

Trekantshandlen

Trådene fra området til De Vestindiske Øer er mange. Teglværkerne ved Flensborg Fjord leverede tegl som ballast til vestindiensskibene. Kobber- og messingværket i Kobbermølle leverede kedler til romdestillerierne og kar til sukkerkogerierne, der skød op som resultat af sukkerproduktionen på De vestindiske Øer. Og Flensborg spillede en central rolle i søfarten mellem det europæiske kontinent og Caribien. Byen tog del i den såkaldte trekantshandel, der groft sagt gik ud på, at skibe under dansk flag sejlede sorte slaver fra Afrika til Caribien, sukkersirup og tobak og mahogni fra Caribien til Europa. Fra Europa til Afrika blev der sejlet primært våben, krudt og brændevin.

Det bliver ofte fremført, at Flensborg- købmændene ikke aktivt sejlede slaver fra Afrika til Caribien og Amerika.

- Men de tog del i den handel, som indgik i trekantshandlen, og de var ganske udmærket klar over, hvad der foregik, siger Marco L. Petersen.

Uhyrligheder

At der foregik uhyrligheder i både transporten af sorte slaver over Atlanterhavet og behandlingen af slaverne i Caribien er veldokumenteret. I bogen kan man blandt andet læse, at der allerede i samtiden var kritik af slavehandlen og behandlingen af slaver. Kritikken kom for eksempel fra den tyske digter Matthias Claudius (1740-1815) og også fra kirkelige kredse.

- I den sidstnævnte kritik kunne der dog være indbygget noget af dobbelthed. Den kom for eksempel fra Brødremenigheden i Christiansfeld, der selv tog del i kolonialismen, siger Marco L. Petersen.

Senere var området Slesvig også involveret i det tyske kejserriges problematiske engagement i Tysk Østafrika og Tysk Sydøstafrika.

En af bidragyderne til bogen er Imani M. Tafari-Ama, der er docent ved University of the West Indies i Kingston i Jamaica. Hun var i 2016 og 2017 gæstekurator ved søfartsmuseet i Flensborg, hvor hun var ansvarlig for særudstillingen »Rom, sved og tårer«. Imani M. Tafari-Ama talte ved præsentationen af bogen på Dansk Centralbibliotek og fremlagde her det syn, der er på slavehistorien i forskermiljøet i Afrika og Caribien. Her taler man om »maafa«, der kommer fra swahili og betyder »katastrofe«.

- Vi kalder det ikke »slavehandel«, men »maafa« som en slags afrikansk holocaust. Der var tale om et genoicidium - et folkemord, sagde Imani M. Tafari-Ama.

Ingen mindeplader

Lars Jensen og Björn Lingner (der stammer fra Slesvig) er begge lektorer i kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, og de hæfter sig ved, at der »stort set ikke er nogen national historieskriving, der tager kolonihistorien alvorligt«. Det skinner især igennem i erindringskulturen - det vil sige den historiebrug, der gør sig gældende i en hverdagssammenhæng.

- Mange af de prægtige bygningsværker, der findes i København, er finansieret på de penge, Danmark tjente på slaveriet. Men det ser man ingen steder på bygningerne. Der er for eksempel ingen mindeplader, sagde Lars Jensen og Björn Lingner i deres præsentation af deres kapitel.

Lars Jensen mener dog, at 100-året for salget af De Vestindiske Øer ikke blot var en markering, men begyndelsen til noget nyt - en ny diskurs eller paradigme.

- Det næste runde år bliver i 2021, når det er 300 år siden den danske præst og missionær Hans Egede grundlagde Godthåb, det nuværende Nuuk i Grønland. Her findes kolonialismen endnu, sagde Lars Jensen ved bogpræsentationen.