
Dansk for familien - Nye læseposer på biblioteket
For mange forældre i mindretallet er det en stor udfordring at lære dansk ved siden af arbejdet og de mange andre udfordringer i hverdagen. Men at kunne sproget er en vigtig forudsætning for at følge med i børnenes institutionelle dagligdag og at følge med i det der sker i mindretallet.
Lær dansk sammen med dine børn på en sjov måde
Biblioteket har derfor udviklet et sæt læse- og aktivitetsposer, som byder på farverige børnebøger og spændende aktiviteter til hele familien. På denne måde kan I sammen gå på opdagelse i det danske sprog og samtidig lære lidt om dansk kultur.
Egnet til børnefamilier med børn mellem 0 og 10 år
Biblioteket tilbyder to slags læseposer. Den ene er for familier med børn mellem 0 og 6 år. Den anden til børn i alderen fra 6 til 10 år. Poserne kan lånes gratis på biblioteket.
I filmene nedenfor præsenterer børnebibliotekarerne Mette Laustsen og Bente Schwarzbach, hvad I kan finde i poserne.