Nu får du en nem og hurtig adgang til Qello Concerts

03.11.21
Qello Concerts er blevet en del af programmet på eReolen Global, og det giver nye muligheder for, at du nemt kan streame dine favoritter fra verdens største samling af koncertfilm og musikdokumentarer.

Du har adgang via appen Libby, som kan downloades til din mobiltelefon fra AppStore og Google Play, og du får også adgang på PC og Mac via Libbys website.

På Libby vælger du "Sydslesvig" i menuen og logger på med dit lånerkortnummer og pinkode som sædvanlig. Første gang får du så et "lånerkort", hvor du kan tilføje dit navn.

Her er Qello Concerts

Du finder Qello Concerts i Libbys menu under punktet Extras
Du får her en 7-dages adgangsperiode, der giver dig fuld adgang til indholdet fra Qello Concerts. Når din adgangsperiode udløber, kan du vende tilbage til Libby for at få en ny.

Føj til favoritter og lav din egen playliste

Klik på hjerte-ikonet under en video eller ud for et enkelt track for at tilføje den til dine favoritter (Favorite section.)
Klik på + ikonet ud for et enkelt track for at oprette en playliste (Setlist.)

Der er også mulighed for at chromecaste videoerne til dit TV. Klik på cast-ikonet nederst i højre hjørne, når videoen spiller.


Spørgsmål? Få hjælp i Qello Concerts FAQ