Skriv opgave

Om at komme i gang!

Når du vælger emne er det en god idé at undersøge om der er materiale nok at skrive ud fra. Det er vigtigt at afgrænse/præcisere emnet så der er en god balance mellem emne og materiale. Er der stof nok til dit emne eller er dit emne for bredt?

Din LÆRER er din faglige konsulent, som kender faget og de formelle krav til opgaven.

BIBLIOTEKAREN kan hjælpe dig undervejs med at anbefale og finde bøger, artikler, opslagsværker, databaser, websider. Du vurderer herefter, hvad der er relevant for dig at se nærmere på.

Kom i god tid. Det kan tage tid at søge og skaffe litteratur. Bøgerne, du skal bruge, er måske udlånt – og skal reserveres eller bestilles fra et andet bibliotek.