Folkeafstemning – hvorfor?
På kortet kan man se, at den Jyske halvø virker som en landbro mellem de skandinaviske kulturer og det europæiske fastland. Derfor mødtes folk fra nord og syd her. På grund af søfarten på havene blev der skabt yderligere kontakter, og det er derfor helt naturligt, at halvøen, der også kaldes Jylland, blev befolket af forskellige folkeslag som boede side om side, især i de sydlige områder.
De mennesker, der bor her, taler stadig tysk eller dansk, plattysk, sønderjysk og ved vestkysten endda frisisk.
Magthaverne lå altid i strid om, hvor dette land mellem havene, der havde været et hertugdømme siden omkring 1200, hørte hjemme: i nord, hvor den danske konge regerede eller i syd, hvor den tyske adel herskede? Ofte ændrede magtforholdet sig, eller de forskellige herskere måtte dele magten over Slesvig mellem sig. I lang tid var det dog Danmarks konge, der samtidig var hertug af Slesvig.
På dette maleri hylder Slesvigerne kong Frederik IV af Danmark i 1721. I baggrunden ses Gottorp Slot, residens for hertugerne af Gottorp og kongens stedfortræder.
Udløst af den franske revolution spredtes ideen om nationalstater blandt Europas befolkninger i det 19. århundrede. En nationalstat skulle bestå af et suverænt folk med et fælles sprog og kultur. #vi I et blandet bosættelsesområde som hertugdømmet Slesvig var, måtte det uundgåeligt føre til en konflikt, for nu ville nogle have et selvstændigt tysk Slesvig-Holsten og andre ville forblive en del af den danske stat. Forholdet var så betændt, at det sågar førte til to krige.
Under den Første Slesvigske Krig (1848-1851) forsøgte Slesvig og Holstein uden succes at rive sig løs fra Danmark. Alt forblev som det var, og de, der følte sig mere tyske, var naturligvis ikke glade for at fortsætte med at bo i den danske helstat.
I den Anden Slesvigske Krig i 1864 vandt Preussen og Østrig over Danmark. Hele hertugdømmet Slesvig blev nu en del af Preussen og derfor blev hele slesvigs befolkning en del af det tyske rige, der blev grundlagt kort derefter. Nu var de, der følte sig danske, ikke glade for at skulle bo i en tysk stat.
Da det tyske rige et halvt århundrede senere tabte Første Verdenskrig (1914-1918), fik de dansksindede slesvigere ved fredsforhandlingerne chancen for endnu engang at rejse spørgsmålet om Slesvigs nationale tilhørsforhold. De sejrrige magter Frankrig, Storbritannien og USA besluttede, at det var tid til endelig at opdele det sydlige Jylland mellem Danmark og Tyskland. Da den amerikanske præsident Wilson havde ideen om folkenes selvbestemmelsesret, blev det også besluttet, at folk for første gang fik lov til at stemme for sig selv.
To store krige førte man om slesvigs tilhørelse. Her ser du et billede af en kamp under treårskrigen.
