Rødhattene
De var for tyske forældre, myndigheder og pressen „helte“ i valgkampen og en plage for den danske side. Med deres farvede skolekasket på hovedet var de involveret i alle slags begivenheder. De arrangerede tyske demonstrationer eller forstyrrede de danske stævner. Hvis en elev faldt i søvn den næste dag i klassen, eller hvis det gik ud over undervisningen, ville ingen lærere bebrejde dem. Skolerne var selv centre for tysk nationalisme, og ikke så få lærere var trods forbuddet aktive i valgkampen.
Fra et dansk synspunkt ses det klart i denne tovtrækning om byen Flensborg, hvem der kæmpede for Tyskland: Ud over en præst er der en skolemester med et ris og en gruppe primaner, dvs. gymnasiestuderende, i deres røde skolekasketter, Tyskerne anklages dermed for at udnytte kirken og skolen til at fremme tyskheden (sektion af en plakat, der karikerer en tysk nødpengeseddel ).
Drengen vinker med den røde skolekasket og går til den tyske side. Hans tøvende familie er ved at følge ham.
De farvede hatte - en almindelig plage
Vi kender dem alle, de røde-, blå- og grønhattede småkonge - det sidste håb for den preussiske „kultur“.
Unser Land Nr. 26, 24. Februar 1920 [dansk propaganda]
De knuste ruder
[...]
Mel .: Slesvig-Holsten-visen
Flensborgs yngste vagt
Hæderskronet med femten år;
En gang vil mangt en skjald
synge om heltenes flok.
De frelste vort land
og er beslægtet med preusserne,
I berejste mænd og kvinder -
gråhovede - er imponeret!
kun på eleverne kan man forlade sig.
Farvede hatte viser det.
Alle over 20 år
Er helt forældet.
Kun eleverne burde stemme
Om vores Slesvig-Land,
de, der ikke følger, er oprørsmænd,
er forvist til helvede.
Bismarcks arvinger, store og små,
indsætter sig som værge.
Tidligere priste man i Flensburgs murere
det syvende kompani
nu kan man gyse af lykke
over det ottende, stolt er de.
„Slesvig-Holsten“ råber de
med preussisk melodi.
Åh I kære grønne dreng
som tror jer så tapre
vær omfavnet og besunget,
så ingen af jer græder.
Tyske skikke, ædle vagt,
I har bragt det vidunderligt langt.
Unser Land
Nr. 7, 2. februar 1920
[Dansk smædedigt, oprindelig på tysk].
