Viser hjemmesidens indhold for "Naturvidenskab" (20)

Har du nogensinde hørt om miljø-DNA? Det er de spor, som levende væsener efterlader der, hvor de færdes. Den 25. februar kan du høre mere om, hvordan man kan blive klogere på fortidens og nutidens økosystemer ved at beskæftige sig med miljø-DNA.

Historien om udforskningen af Grønland er lang. Og forskningen fortsætter også den dag i dag. Hvad der er så interessant ved jordens største ø, kan I finde ud af den 11. marts, når forskerne Vivi K. Petersen og Kristian Hvidtfelt Nielsen tager os med på en helt særlig rejse til Grønland.

Hvad sker der i hjernen, når vi nyder, begærer eller beskæftiger os med noget meningsfuldt? Med hjerneskanninger og computermodeller kan vi i dag kigge ind i hjernen og bruge observationerne, til at forbedre vores livskvalitet.

Vores galakse består af milliarder af stjerner, exoplaneter og meget mere. Den 8. april kan du komme med på en spændende rejse igennem tid og rum, når forskerne Mia Sloth Lundkvist og Hans Kjeldsen deler deres viden om mælkevejen med os.

Egentlig er betingelserne på havbunden i dybhavet livsfjendtlige, men forskere har alligevel fundet liv dernede. Den 29. april kan du høre mere om organismerne, der har tilpasset sig det ekstreme tryk, når vi på biblioteket følger med i livestreamen fra Aarhus Universitet.

Resistente bakterier er efterhånden et stort problem. For det er jo egentlig antibiotika, der skal beskytte os mod infektioner. Men hvordan virker de, og hvad kan man gøre imod resistente bakterier?

Hjernen har en stor del af ansvaret for de mange forskelle, der er på mænd og kvinder, men det er en drilsk affære, som kan drive os til vanvid. Den 3. marts kan du på Flensborg Bibliotek blive klogere på, hvordan mænds og kvinders hjerner adskiller sig fra hinanden.

Kunstig intelligens begynder at fylde mere og mere i vores hverdag. Og de mange nye muligheder skaber ikke kun glæde, men også bekymringer. Vær med, når lektor Jens Christian Bjerring vil hjælpe os med at blive bedre til at navigere i, hvordan vi bedst bruger KI i vores hverdag.

Den 23. september kan du på Flensborg Bibliotek blive klogere på, hvordan bakterier, virus og svampe, der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt. Du kan nemlig ved dit valg af livsstil selv bestemme, om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.

Havet omkring Danmark lider, og det moderne landbrug bærer en stor del af skylden. Den 7. oktober kan du på Flensborg Bibliotek høre om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til, at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – f.eks. når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem. Den 21. oktober kan du høre mere om emnet på Flensborg Bibliotek.

Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler, som udgør livets byggesten – byggesten, som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden? Den 11. november kan du hører mere omkring emnet på Flensborg Bibliotek.

Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi, der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den? Den 18. november kan du høre mere om emnet på Flensborg Bibliotek.

Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os, mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur – bl.a. når der udvikles nye lægemidler. Vær med, når kemiker Karl Anker Jørgensen dykker ned i molekylernes verden sammen med os.

Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle i Jordens klimaforandringer, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det? Vær med, når geofysiker David Lundbek Egholm tager os med til jordens forhistoriske klimakatastrofer.

Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men kan også give os viden om bl.a. big bang og universets udvidelse samt om stjerners grundstofindhold og deres exoplaneter. Hør videnskabshistoriker Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om teleskopets historie, og hvordan teleskopet er nøglen til at forstå universet.

Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet, når statistiker Susanne Ditlevsen tager os med på en rejse til statistikkens spændende verden.

Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl. Deres forskningslaboratorium har gennem årene også udviklet ny viden og nye teknikker med henblik på at lave en god øl. Den 19. november kan du være med, når vi dykker ned i de videnskabelige hemmeligheder omkring ølbrygning.

Den 13. november har I den enestående mulighed at møde en vaskeægte rumfartsekspert, der har været helt tæt på, da Andreas Mogensen blev sendt afsted til den internationale rumstation. Vær med, når astrofysiker Christina Toldbo fra DTU Space giver os et unikt indblik i den bemandede rumfart.

Her får du mulighed for at blive klogere på menneskets videbegærlighed og nysgerrighed, udforskningen af rummet, vores forhold til ufoer og forskellige verdensbilleder.