Bogbusserne

Bogbusserne er bibliotekstilbudet til alle dem, der ikke jævnligt har mulighed for at gå på biblioteket i Flensborg, Slesvig, Husum eller Egernførde.

I busserne finder du et udvalg af bibliotekets materialer. Der er romaner, faglitteratur, billedbøger, lydbøger, blade, musik, film og spil. Noget for enhver smag og noget for enhver alder! Det du ikke finder på hylden, kan bestilles fra vores øvrige biblioteker eller fra biblioteker i Danmark. I busserne vil du møde en bibliotekar og en chauffør, som står klar til at hjælpe dig med at finde det, du har brug for.

Bogbusserne er for alle aldre. Både private lånere og institutioner er velkomne i busserne. Vi kører både ud til familier, vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem, ligesom vi har flere centralt placerede stop.

Busserne kører mandag til fredag, men holder pause i skolernes ferier. Hvert busstop får besøg cirka 10 gange om året. Køreplanerne finder du her: Bogbussernes køreplaner | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig (dcbib.dk). Tag gerne kontakt til os, hvis har brug for hjælp til at finde et stoppested nær dig. Vi modtager også gerne forslag til nye stoppesteder.

Ønsker du at blive låner i bogbussen, så kontakt medarbejderne på telefon 0461 86 97 150 eller e-mail: bus@dcbib.dk. Du kan også møde op i bogbussen eller på et af vores biblioteker. Er du allerede oprettet som låner på et af vores biblioteker, kan du også låne i bogbussen.

Spørgsmål og bestillinger modtages telefonisk mandag til torsdag 8.30-16.00 og fredag 8.30-12.00 og på mail bus@dcbib.dk.

Bogbusserne deltager også gerne ved kulturarrangementer og møder i hele landsdelen, f.eks. årsmøder, festivaller og kulturdage. Har du et arrangement, du vil høre, om vi vil være med til? Så tag endelig kontakt!

Se busserne her: