Back to top with progress scrollbar

Klaus Petersen
Foredrag & debat

Ph.d.-forsvar ved historiker Klaus Tolstrup Petersen

Pris
Entré: Gratis
Sted

Jens Chr. Skous Vej 4
8000 Aarhus C

Aarhus Universitet, Nobelauditoriet / bygning1482, lokale105
Den 30. januar forsvarer historiker Klaus Tolstrup Petersen sin afhandling om den sønderjyske bevægelse i Danmark i perioden 1839–1901. Forsvaret finder sted på Aarhus Universitet og er åbent for alle interesserede.

Hvad udad tabes, skal udad vindes. Det kunne lyde som noget man kan høre fra Washington i de her dage. Men det er det (heldigvis) ikke. Det er titlen på en ny ph.d.-afhandling om de danske politiske miljøer, der mente, at det var for uambitiøst at prøve at vinde indadtil, hvad der var tabt udadtil efter 1864.

Hård kulturkamp i Sønderjylland

Der skulle føres hård kulturkamp i det tabte Sønderjylland med henblik på at vinde landsdelen tilbage. Det var idéen, der var i karambolage med den officielle, forsigtige danske udenrigspolitik og den irriterede Tyskland en hel del. Alligevel opstod der en myriade af små og store foreninger Danmark, der kæmpede for at støtte danske skoleaktiviteter, bogsamlinger, møder og meget andet syd for den nye grænse.

Interne stridigheder inden for bevægelsen

Som det tit er med græsrodsbevægelser, brugte de forskellige foreninger og fløje næsten lige så meget energi på at bekæmpe hinanden som på at fremme sagen. Det var et problem, der voksede, efterhånden som det sønderjyske spørgsmål blev sammenfiltret med forfatningskampen og forsvarspolitiske konflikter.

Ph.d.-afhandling fortæller for første gang den samlede historie

I sin ph.d.-afhandling fortæller Klaus Tolstrup Petersen for første gang den samlede historie om det det store, aktivistiske sønderjyske foreningslandskab i Danmark, foreningernes strategier, organisation og aktiviteter, deres konflikter med hinanden og deres sammenstød med den nationale bevægelse i Sønderjylland, der efterhånden hellere ville stå på egne ben end få almisser fra kongeriget.

Lyder det spændende?

Afhandlingen bliver forsvaret af cand.mag. Klaus Tolstrup Petersen den 30. januar kl. 14:00 og alle er velkomne.

Forsvaret finder sted på Aarhus Universitet i Nobelauditoriet / bygning1482, lokale105, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Aarhus C.

Et digitalt eksemplar af afhandlingen til gennemsyn kan rekvireres hos Klaus Tolstrup Petersen, ktp@cas.au.dk, senest den 28. januar 2026, kl. 15.00.

Bedømmelsesudvalg

  • Lektor Claus Møller Jørgensen
    Institut for Kultur og Samfund
    Aarhus Universitet (forperson)
  • Forsker Ruth Hemstad
    Nasjonalbiblioteket, Oslo & Universitetet i Oslo
  • Direktør Axel Johnsen
    Museum Sønderjylland

Vejledere 

  • Professor Karen Gram-Skjoldager, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
  • Bivejleder: Arkiv- og forskningsleder, ph.d., Mogens Rostgaard Nissen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig