Foredrag & debat

Det nye Nordatlanten - Billedforedrag med Lisbeth Nebelong

Fjelde på Lofoten
Fjelde på Lofoten
Den 8. oktober skal det handle om de barske, men smukke øer i nord: Island, Færøerne og Lofoten. Forfatter og foredragsholder Lisbeth Nebelong er en ægte kender af øerne og har derfor spændende fortællinger og flotte billeder med i bagagen, når hun besøger Flensborg Bibliotek.
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Entré: 38 kr.
I samarbejde med
Foreningen NORDEN i Sydslesvig
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

I foråret 2024 udkom Lisbeth Nebelongs “Sonate for sorgfulde hjerter - Novellekreds fra Nordatlanten”. Det er syv sammenflettede fortællinger fra Færøerne, Island og Lofoten om kærlighed, kulturmøder, natur og musik og om rejser, der viser sig skelsættende.

Novellekreds med mange spændende protagonister

I novellekredsen møder vi skipperen, der lægger til kaj fjernt fra Færøerne og føler sig hjemme. Kvinden, som på en sørejse langs Norges kyst oplever nye sider af sig selv, mens hendes mand forliger sig med den, hun var. To ungdomselskede, der genser hinanden i Lofotens lys. Lægen, som på dødslejet tilskynder sin søster til at følge sit hjerte. Guldbrudeparret, der tyr til Island for at nyde autentisk natur - og får sig en overraskelse.

Se billeder fra øerne

Lisbeth Nebelong, der er en kender af øerne i nord, fortæller om områdernes historie, udvikling og viser billeder.
Begrebet “Det nye Nordatlanten” stammer fra det fællesnordiske forskningsprojekt og tobindsværk fra 2020,
”Denmark and the New North Atlantic”.

Hvalba på Færøerne
Hvalba på Færøerne
Klipper på Færøerne
Klipper på Færøerne

Om forfatter og foredragsholder Lisbeth Nebelong

Lisbeth Nebelong boede tre år i Tórshavn som barn og ung. Hun romandebuterede i 2003 med “Når engle spiller Mozart”. I 2008 fulgte “Færøblues - drengen med celloen”, i 2014 “Møde i mol”, og i 2016 udkom de tre romaner samlet som “Færø Blues Trilogien”. Siden 2010 har hun desuden været fast forfatter af rejsebogen “Turen går til Færøerne”. Med novellekredsen “Sonate for sorgfulde hjerter” føjer Nebelong endnu et lag til sine skønlitterære værker om livet i det høje nord fra 1970'erne til i dag.

Billetter

Entré: 5 Euro.

Ved arrangementet vil den nye bog kunne købes til særpris.

Arrangeret af Dansk Centralbibliotek og Foreningen NORDEN

Islandheste
Islandheste