Fra 71 fejl i diktat til uddannelse og nu forfatter - om livet som ordblind
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Bibliotek
- Flensborg Bibliotek
- Adresse
-
Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland
Engang følte Jesper sig anderledes, umotiveret og manglede tro på fremtiden. Folkeskolen var aldrig en succes for ham, og fejl og røde streger var en fast del af hverdagen som følge af hans ordblindhed. Men her stopper hans historie ikke.
Foredragsholder, forfatter og egen virksomhed
Efter en lang kamp endte han som 28-årig med en uddannelse. I dag holder han foredrag og workshops og er desuden forfatter til bøgerne “Michael og Bogstavbjerget” (2017), “Et liv som ordblind i folkeskolen” (2018), “Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster” (2020) og “Sæt ord på ordblindheden - snak om tanker, følelser og læsing” (2023). Heri prøver han at skabe refleksion om ordblindheden og vise alternative veje op ad “Bogstavbjerget”, som han kalder det.
Med sin egen virksomhed hjælper Jesper Sehested ordblinde børn og unge med at styrke deres selvværd og skabe strategier til at håndtere ordblindhed.
Bliv klogere og kom i godt humør
Foredraget henvender sig til alle ordblinde, især unge og deres forældre, og personer, der arbejder med ordblinde og mennesker med læsevanskeligheder. Men også uden kendskab til ordblindhed kan man deltage og blive både klogere og komme i godt humør.
Foredraget varer en time med tid til spørgsmål efterfølgende.
Tilmelding
Fri entré.
Arrangementet er del af uge 40, som er national ordblindeuge i Danmark. Den 2. oktober har Flensborg Bibliotek aktiviteter om ordblindhed hele dagen.