Hvad skal vi ha'? En samtale om dansk madkultur
Dansk madkultur er under forandring – vi spiser mere udefra, men længes efter smag, fællesskab og hjemmelavet mad. Her du lade dig inspirere til, hvordan du kan lave mere hjemmelavet mad i en travl hverdag, for at skabe mere glæde og tilfredshed i jeres dagligdag.

I en tid, hvor take-away frister, og travle hverdage presser os til hurtige løsninger, er det hjemmelavede måltid under pres. Nye tal fra Madkulturen viser, at danskerne bruger stadig mindre tid på at lave mad fra bunden, og flere end nogensinde får deres aftensmad udefra.
Alligevel siger langt de fleste, at de gerne vil spise mere hjemmelavet mad – og at det betyder noget for vores livskvalitet og kultur.
Hvordan står det til med vores madvaner?
Derfor har DR og Madkulturen sat gang i en national samtale om vores madvaner med kampagner, tv-programmer og initiativer som “Smag dig frem” og “Danmarks Nye Livret”. Formålet er at inspirere os alle til at genfinde glæden ved hjemmelavet mad – og skabe flere måltider, hvor smag, fællesskab og trivsel hænger sammen.
Vidste du, at:
- 8 ud af 10 danskere mener, at det er vigtigt at holde fast i vores madtraditioner
- 51% af alle måltider på en typisk hverdag indtages hurtigt ved bordet
- 26% af alle måltider spises foran tv'et
- 78% af danskerne betragter aftensmåltidet som dagens vigtigste
- 25% af unge under 25 år spiser ikke morgenmad, fordi de hellere vil sove længere
Få inspiration til jeres madplan på biblioteket
På biblioteket finder du derfor lige nu en masse inspiration til, hvordan du kan få nemmere ved at lave hjemmelavet mad i en travl hverdag. Hvis I er en familie, giver det god mening at få børnene på banen også. F.eks. har vi et udvalg af kogebøger til børn, sådan at børnene selv kan være med til at sætte deres præg på, hvad I spiser derhjemme.
Materialer til børn og børnefamilier finder du lidt længere nede på siden!
Smagfulde romaner
Her er en række bøger, hvor maden og måltidet spiller en central rolle i handlingen. Mange af dem har deltaljerede og sanselige beskrivelser af tilberedelse og indtagelse af mad og drikke. Andre rummer dialoger om mad, der beriger vores læseoplevelse og giver os smag for mere.
En del bøger om mad og drikke blevet filmatiseret. Det mest kendte danske eksempel er nok filmatiseringen af Karen Blixens "Babettes gæstebud' , som fik tildelt en Oscar i 1988 - Danmarks første Oscar.