Katrine anbefaler "Efter kort tids sygdom" af Laura Ringo
“Når Laura Ringo udgiver nyt, læser jeg det altid.
I "Efter kort tids sygdom" balancerer hun mellem humor og alvor i sin tragikomiske skildring af optikerbranchen, en elendig chef, et utroligt harmonisk parforhold og et liv som nærmeste pårørende til en kræftramt. Den er både skæv og sjov, men også alvorlig og skrøbelig.
Bogen er baseret på Laura Ringos egne erfaringer både som nærmeste pårørende til en kræftramt og som medarbejder i optikerbranchen.”
Katrine, bibliotekar hos Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig