Nelle anbefaler "Døde kvinder tilgiver ikke" af Katarina Wennstam
“"En historisk krimi, hvor det historiske og kvindeskildringerne fylder mere end krimi-elementet, men opklaringsarbejdet også er spændende. Den foregår i 1896 i Stockholm, hvor skellet mellem rig og fattig er enormt og en kvindes ord ikke er særlig meget værd.
Da en tjenestepige findes død, bliver fire forskellige kvinders skæbner flettet sammen, fordi de nægter at lade sagen ligge. Vi skifter mellem kvindernes perspektiv, hvilket giver en fin dynamik.
Den er både underholdende, oplysende, tragisk og også lidt barsk. Jeg var meget optaget af den og syntes, at det var virkelig spændende at læse om de her kvinder og det samfund, de navigerer i. Bind 2 i serien udkommer i marts."
Nelle, bibliotekar hos Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig