Børn & unge

Gys, splat og zombier

Gys, splat og zombier! Her er bøgerne til dig på 8-12 år, der elsker at blive skræmt – bare en lille smule eller helt op under dynen! Blod, genfærd og grin venter i vores uhyggelige inspirationshæfte. Tør du?

Af Casper Schack

Kan du lide, når det løber koldt ned ad ryggen? Når du næsten ikke tør bladre om til næste side? Eller måske bare et lille gys, der også får dig til at grine?

Her har vi samlet de mest uhyggelige bøger fra børnebiblioteket om alt fra blodige zombier og spøgelser til mystiske væsner og mørke hemmeligheder. Det er ikke for sarte sjæle – men bare rolig: bøgerne er ratet efter gyser-niveau, så du kan vælge præcis det skrækindjagende niveau, du er klar til.

Start med de milde gys – eller gå direkte til det rigtigt uhyggelige. Ét er sikkert: Du kommer ikke til at kede dig. 👻