Nelle anbefaler "Dig og mig på ferie" af Emily Henry

Du kan holde varmen her i februar ved at tage med Poppy og Alex på sommerferie rundt omkring i verden.

Nelle anbefaler Dig og mig på ferie af Emily Henry

Poppy og Alex er meget forskellige, men har været bedste venner siden college. Hver sommer de seneste ti år er de taget på ferie sammen, men for to år siden skete der noget, der gjorde, at venskabet gik i stykker. Men Poppy savner Alex, så hun vil gøre alt for at redde deres venskab på endnu en rejse. Men er de virkelig kun venner?

Vi springer i tiden mellem deres forskellige sommerferier og nuet.

Det er en sød og sjov sommerromance og en rigtig "slow burn", altså en kærlighedshistorie, der udvikler sig langsomt. 

"People we meet on vacation", som er bogens originaltitel, er også lige udkommet som film på Netflix. Filmen er god, men bogen er selvfølgelig bedre.

Biblioteket har også Emily Henrys andre bøger, og jeg kan anbefale dem alle sammen.

Af samme forfatter

Mere inspiration