Nelle anbefaler serien "Divine rivals" af Rebecca Ross

Serien i to bind er en episk og fængslende fortælling om håb, krig og ikke mindst kærlighed – og den er simpelthen så sød!

Nelle anbefaler serien Divine rivals af Rebecca Ross

I første del, Divine Rivals, møder vi 18-årige Iris, der arbejder som journalistelev på avisen The Oath Gazette. Iris' bror er soldat i gudernes krig, og ingen har hørt fra ham i mange måneder, mens Iris’ alkoholiserede mor er blevet fyret. Iris har derfor brug for at tjene flere penge, men hun er i konkurrencekamp med sin velhavende og irriterende kollega Roman Kitt, som går efter samme forfremmelse som hende. Det bedste i Iris' liv er de hemmelige breve, der på magisk vis dukker op i hendes klædeskab. Men hvem er afsenderen?

Der er guder og magi i bøgerne, men ellers fylder fantasy-elementet faktisk ikke så utrolig meget. Så man kan godt læse dem, selvom man normalt ikke er så vild med fantasy. Handlingen foregår i en tid, der minder om Første Verdenskrig. Bøgerne kan læses af især unge samt yngre voksne.

Minder om

Mere inspiration