Filosofi som billedtåge
Et kig på instruktøren Bela Tarr, manden bag atmosfærefyldt filmpoesi og hans tætte samarbejde med Laszlo Krasznahorkai, dette års litteratur nobelpris modtager
Af Brita Hecker
Læsere verden rundt har sagt, at romanerne af årets litteratur nobelpris modtager er svært at læse, men de er en berigelse når man først er kommet igennem dem. Krasznahorkai er blevet kaldt ”det 20. århundredes Kafka”, hans dybt filosofiske prosa er labyrintisk og intens med ekstremt lange sætninger.
Det samme gælder for ungaren Bela Tarrs film, som er kendt for sine ekstremt langsomme, poetiske og lidt dystre film. Billedsproget er en prøvelse i tålmodighed. Enkelte scener er f.eks. 10-20 minutter uden et eneste klip og det går i næsten drømmeagtig langsomt tempo.
Krasznahorkai og Tarr er to af de mest markante skikkelser i moderne ungarsk kunst. Den ene er filmskaber, den anden forfatter. De to begyndte at arbejde sammen i 1980’erne og deres samarbejde har resulteret i nogle af de mest ikoniske værker i europæisk filmkunst. Sammen har de beriget og inspireret hinanden.
Når de arbejder på filmmanuskripter er det ikke traditionelle manuskripter. I stedet fungerer Krasznahorkai som en slags litterær konsulent, mens filmen tager form. En form som er inspireret af måden vi betragter billedkunst på. Når man f.eks. kigger på et maleri af Pieter Brueghel eller Rembrandts "Nattevagten", kigger man både på hele billedet, men også på detaljerne i billederne, stemningen, blikretning, dybden. Det skaber bevægelse uden at billedet i sig selv bevæger sig. Det kræver tålmodighed at se på malerier. Det samme gælder Tarrs film. Har man tålmodigheden, er filmene faktisk en nydelse, fordi der ligger en skønhed i langsomheden.
De væsentligste film fra deres samarbejde:
Sátántangó (1994)
En syv timer lang sort-hvid film, som skildrer forfaldet i en landsby efter kommunismens sammenbrud. Den er ofte nævnt som et hovedværk i moderne filmkunst.
Werckmeister Harmonies (2000)
En mørk allegori over samfundets opløsning og den irrationelle kraft i masserne. Filmen bygger på romanen "The Melancholy of Resistance", hvor et mystisk cirkus og et udstoppet hvalkadaver ankommer til en by og udløser kollektivt hysteri.
The Turin Horse (2011)
Deres sidste film sammen. Den vandt instruktørprisen på Berlinalen i 2011.
The Turin Horse kan lånes via bibliotek.dk. De to andre kun via Cinemateket. Klip fra filmene kan ses på YouTube.