”Snip, snap snude – nu er den historie ude” - Dolas Dukketeater siger farvel efter 47 år

Det hele startede for 47 år siden i 1978, da Dola gik i gang med sine første forestillinger på børnebiblioteket med dukken Kasper i centrum.
”Der skulle være en Kasper”, som Dola siger ”I Danmark hedder Kasper ”Mester Jakel”, men jeg synes når vi nu var i Sydslesvig, skulle han hedde ”Kasper”. 
Siden har Kasper været en trofast følgesvend for Dola og når hun nu siger farvel, siger Kasper også farvel.

Kan du huske dit første stykke?

”Ja det var ”Kasper og Tobbi”. Tobbi var en hund. Efterhånden som årene gik fik den forskellige navne. 
Sidst jeg spillede stykket hed hunden Brummel.”

Hvilke overvejelser gjorde du dengang?

”Under min uddannelse som pædagog var én af opgaverne, at vi skulle skrive et dukketeaterstykke. Da jeg så startede med det på biblioteket, stod det helt klart for mig, at det skulle foregå på dansk.”
For Dola har det været vigtigt, at hendes dukketeater i høj grad også var sprogformidling for de mindste, som ikke altid var så gode til dansk. 
Dola fortæller, at der nogen gange er kommet nogle sjove situationer ud af det. F. eks. da Kasper nyser i et stykke, var der nogle børn blandt publikum, der råbte på tysk ”Gesundheit”.”
Og netop dansk/tysk sprogforvirring har Dola gjort en dyd ud af at integrere i nogle af sine stykker.
I én af historierne er den danske Kasper blevet fortryllet til en tysk Kasper og pludselig forstår han ikke hvad folk siger til ham. Så bliver han ked af det og spørger ”Wo bin ich? Ich bin so traurig“, indtil heksen tryller ham tilbage.

Hvilke gode minder vil du tage med dig?

”Der har ikke været nogen negative tilskuere eller nogen der sagde ”åh det gider vi ikke”. Jeg har altid oplevet at børnene var med og også de voksne.”
Næsten alle dukker er hjemmelavede, også alle kulisser. Dola har syet, limet og klippeklistret. I dukketeatret var alt ”handmade”, som hun siger. 
Og var der en rekvisit, der lige skulle bygges, kunne hendes ægtefælle Ronald hurtigt fikse det. 
Ronald har altid været en stor hjælp og han har også gennem alle årene været chauffør, når Dola, der ikke har kørekort, var på turné rundt i Sydslesvig.

Er det svært at give slip?

”Det ved jeg ikke endnu”, siger Dola med et smil. 
Jeg ved ikke om jeg kommer til at kede mig. Der går mange, mange tanker igennem mig lige nu”.

Dola spiller den sidste forestilling den 20. december på biblioteket - med alt UDSOLGT.

Meeeen, det kan jo ske, at Dola giver et ekstranummer i ny og næ.