
- Date
- Tid
- 18:55 - 21:00
- Pris
- Entré: Gratis
- Bibliotek
- Flensborg Bibliotek
- Adresse
-
Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Den findes overalt, fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre ”livet som vi kender det”. Hvad bør vi vide, og hvad kan vi tro på i omgangen med det?
I første del af foredraget vil professor i datalogi Kasper Green Larsen tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer, der har gjort kunstig intelligens muligt.
I anden del vil professor i antropologi Andreas Roepstorff afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.
Tilmelding
Vær med på Flensborg Bibliotek, når vi følger foredraget, som streames live fra søauditorierne på Aarhus Universitet.
Fri entré.
Hvad er Offentlige foredrag i Naturvidenskab?
Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kommer du tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene livestreames fra Søauditorierne på Aarhus Universitet og arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet, og udbydes sammen med Carlsbergfondet.