Valgaften på Flensborg Bibliotek
- Tid
- 19:00 - 23:00
- Sted
-
Flensborg Bibliotek
Norderstraße 59, 24939 Flensburg
Tirsdag den 24. marts kl. 19.00 inviterer vi til valgaften på Flensborg Bibliotek. Oplev stemningen, når resultaterne tikker ind, og vær med til debat og fællesskab i demokratiets tegn.
Bibliotek
Flensborg BibliotekDer er udskrevet valg til Folketinget den 24. marts, og det markerer vi på Flensborg Bibliotek med en fælles valgaften.
Vi følger valgresultaterne live på storskærm, ser de første prognoser og lytter til analyser, mens stemmerne bliver talt op. Undervejs bliver der mulighed for samtale, debat og refleksion i en hyggelig og uformel ramme.
Uanset om du er politisk engageret, interesseret i samfundsforhold eller blot nysgerrig på valgets udfald, er du meget velkommen. Tag gerne en ven med og vær med til en stemningsfuld aften, hvor vi samles om demokratiet.
Arrangementet er gratis.
Valgaftenen arrangeres i samarbejde med SSW og Sydslesvigsk Forening.