Back to top with progress scrollbar

Nelle og Lene anbefaler bøger
Nelle og Lene anbefaler bøger
Foredrag & debat

Appetit: Mød forfatteren Claus Lohman

Tid
18:00 - 20:30
Pris
Pr. person: € 7
Sted
Flensborg Bibliotek
Vær med til en hyggelig aften på Flensborg Bibliotek med fællesspisning, bogtips med Nelle og Lene og forfatterbesøg, hvor det denne gang er Claus Lohman, der fortæller om sin nye grænselandskrimi “Over grænsen”.

Kom til en hyggelig aften, som starter med en let ret, hvorefter Nelle og Lene fortæller om gode romaner og måske også helt nye romaner, som lige er kommet ind ad døren. Efter en times tid er forfatteren Claus Lohman på scenen.

Over grænsen

Et drab ved den dansk-tyske grænse udløser en efterforskning, hvor skjulte relationer og tidligere valg gradvist trækkes frem i lyset. Sagen krydser både geografiske og personlige grænser og afslører, hvordan fortiden får konsekvenser i nutiden. Det er kort sagt temaet i den nye krimi Over grænsen af Claus Lohman.

Læseren følger to efterforskere, og sagen bliver et spejl af større spørgsmål om loyalitet, identitet og tilhørsforhold – temaer, der i denne turbulente tid fylder i både den offentlige debat og i mange familiers hverdag.

Bosat ved grænsen

Forfatteren har selv boet og arbejdet i grænselandet, og det er erfaringer fra den tid, der har formet romanen og også gjort den til en personlig fortælling.

Forfatteren siger: »For mig er Over grænsen ikke kun en spændingshistorie, men en fortælling om at høre til og om frygten for at miste det, man tror er sikkert.«

Billetter

Over grænsen udkom i februar og er første del i en ny grænselandskrimiserie.

Entré: 7 €.