Back to top with progress scrollbar

Maleri af skibet Hydra på Marstal Søfartsmuseum
Maleri af skibet Hydra på Marstal Søfartsmuseum
Foredrag & debat

Sejlskibenes guldalder

Sted
Fællesbiblioteket Egernførde

Hans-Christian-Andersen-Weg 8
24340 Eckernförde
Tyskland

Medborgerhuset i Egernførde
Den 24. september kan du få et unikt og spændende indblik i sejlskibenes guldalder, når forfatter og foredragsholder Ole Sietam fortæller om sine oldeforældre, langtidsskipperen “Hydra” Christensen og hans hustru Mikkeline.

Tag med på en maritim rejse til Marstal og ud på de 7 verdenshave, når Ole Sietam fortæller om ægteskab på sejlskibskår.

Ole Sietam er forfatter og medredaktør af bogen Ægteskab på sejlskibskår, som er en fortælling om hans oldeforældre - "Hydra" og Mikkeline Christensen. "Hydra" Christensen var langtursskipper, mens hans hustru Mikkeline stod for økonomien, hjemmet og de fem børn i Marstal.

Foredraget bygger på mere end tusind breve og over hundrede fotografier

Foredraget bygger på et udsnit af de mere end tusind breve, skrevet i årene 1878 til 1903, af "Hydra" Christensen, Mikkeline, deres venner, Skibsrederfamilien Harboe i Skælskør og forretningsforbindelser. En brevskat Ole Sietam fandt i en kælder i Schweiz. Endvidere var der gemt over hundrede fotografier af familie, bekendte og sømænd fra hele verden.

Glæder blandet med bekymringer

Brevene giver et unikt og spændende indblik i en periode, der var sejlskibenes guldalder. De fortæller om livet om bord og ikke mindst, hvordan livet var for dem derhjemme.

Sømandslivet var i den tid forbundet med hyppige forlis, havarier og pirateri. I hjemmet var glæder blandet med bekymringer: Nåede skibet mon frem? Hvornår kom manden hjem? Kunne de få last i de fremmede lande?

Bogen er udgivet i samarbejde med Marstal Søfartsmuseum.

Fri entré.

Langtidsskipper "Hydra" Christensen med hustru Mikkeline
Langtidsskipper "Hydra" Christensen med hustru Mikkeline
Mandskabet på sejlskibet Hydra
Mandskabet på sejlskibet Hydra