-
-
- 10:00 - 14:00
- Bibliotek
- Flensborg Bibliotek
Find dine grønne fingre frem og kom med til havedag for børn og voksne på Flensborg Bibliotek med fokus på at gøre haven klar til en ny sæson både på biblioteket og hjemme hos dig selv.
Rundt i bibliotekshaven vil der være forskellige åbne workshops, hvor du blandt andet kan:
- lave fede fuglehuse
- lave frøbomber
- så forårsblomster
- være kreativ med naturmaterialer
- være med til at forme ideerne til havens kommende børneområde
Du kan også pakke picnickurven og bare hygge i haven med en god (højtlæsnings)bog og lade børnene have en skøn legedag i haven i vores pilehytter.
Tilmelding
Biodiversitet og bæredygtighed kan fremmes med små og store tiltag i din egen have, på din altan eller i krukker på terrassen. Så kom og bliv inspireret og få gode tips og tricks med hjem.
Fri entré.
Om UGE 17
UGE 17 er en landsdækkende temauge, hvor danske biblioteker sætter fokus på de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.
I hele UGE 17 kan du komme ind og blive inspireret til nye læseoplevelser, der kan gøre dig klogere på verdensmålene, og deltage i forskellige arrangementer på biblioteket. Der foregår også små aktiviteter om verdensmål på biblioteket i Flensborg. Følg med på www.dcbib.dk for flere aktiviteter i ugen, når vi kommer tættere på.