Huset Jebsen – et familiedynasti i krig og fred

Entré: € 7
Bogforside: Huset Jebsen
Bogforside: Huset Jebsen
Den 26. marts kan du på Flensborg Bibliotek høre den fascinerende fortælling om Jebsen-familien – et handels- og shippingdynasti med rødder i Aabenraa og blikket rettet mod verden. Forfatterne Flemming Højbo og Jens Chr. Hansen skildrer familiens dramatiske historie gennem krig og fred.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Entré: € 7

I 2025 udkom Huset Jebsen, der fortæller historien om Familien Jebsen, som har sit udgangspunkt i Aabenraa.

Med afsæt i bogen fortæller bogens to forfattere, Flemming Højbo og Jens Chr. Hansen, den dramatiske historie om dynastiet Jebsen - et handels- og shipping-dynasti med dybe rødder i det dansk-tyske grænseland, der drager ud i verden og opbygger store forretninger inden for shipping og handel.

Hjemstavn er der, hvor man har sine rødder

Som verdensborgere mister familien dog aldrig tilknytning til hjemstavnen. Familieoverhovedet Hans Michael Jebsen udtrykker det således:

“Heimat – hjemstavn – er ikke der, hvor man bor, men der, hvor man har sine rødder.”

Noget af familieformuen bliver investeret i dansk kulturarv, i slotte, herregårde, kroer, badehoteller og meget mere.

Jebsen-familiens historie afspejler udviklingen i det dansk-tyske forhold hen over generationer: fra fjendskab til venskab, fra forbitret had til forsoning og forbrødring, fra krig til fred.

Billetter

Entré: 7 Euro.

Forfatter Jens Chr. Hansen
Forfatter Jens Chr. Hansen
Forfatter Flemming Højbo
Forfatter Flemming Højbo