Lærke Bagger - Just tie knots

Lærke Bagger
Lærke Bagger
Den 7. februar har du chancen for at møde Lærke Bagger på Flensborghus. Hun er Nordens strikkerockstjerne, der med farver, mod og fejl har vendt strikkeverdenen på hovedet. Hun fortæller om rejsen fra barnlig strikkeglæde til international kultfigur og om at turde bryde alle regler.
Date
Tid
16:00 - 17:00
Pris
Pr. person: € 12
Unge: € 10
Sted
Flensborghus
I samarbejde med
  • Sydslesvigsk Forening
  • Oberst Parkovs Mindefond
  • Foreningen Norden
  • Aktivitetshuset
Adresse

Norderstr. 76
24939 Flensburg
Tyskland

Lærke Bagger er et verdensberømt strikkeikon, kendt for sine vilde designs og sit opgør med perfekthedskulturen. Hun bliver også kaldt for Rockstjernen inden for strik, der bryder reglerne og dyrker fejlene. Hun rejser rundt i hele Norden og begejstrer publikum med foredrag og workshops, og lige meget, om hun er i Danmark, Sverige, Norge eller Finland, bliver hun elsket og hadet samtidig. Hun er provokerende og ligeud og har forandret design af strik og strikkehåndværket i hele Norden.

Begyndte at strikke som otteårig

Lærke Bagger er uddannet tekstildesigner med speciale i håndstrik fra The Royal Danish Academy of Fine Arts. Hun begyndte at strikke som otteårig og har hele livet satset på strik. I 2021 udgav hun bogen Lærke Bagger Strik og i 2023 Lærke Bagger Strik 2.

Hun har bl.a. lavet DR-programmet Feldthaus & Bagger taber masken, hvor hun har været i Grønland, Island, Norge og på Færøerne og arbejdet med nordiske strikketraditioner, lokalt håndarbejde og nye strikkemetoder og materialer.

Billetter

Billetter til foredraget kan købes i Aktivitetshuset i Flensborg (Norderstr. 49) fra den 30. oktober.

Entré: 12 Euro / 10 Euro for unge.

Arrangementet er støttet af Dansk Centralbibliotek, Sydslesvigsk Forening, Oberst Parkovs Mindefond, Foreningen Norden og Aktivitetshuset.