Johanne Mygind er journalist, forfatter, foredragsholder, underviser og har markeret sig som en stærk feministisk stemme i sin generation. Hendes forældre var bryggeriarbejdere og hun er født og opvokset i et venstreorienteret kollektiv. Her var barndommen præget af kønskamp, fri børneopdragelse og politiske idealer. Allerede som barn vidste hun, at hun ville være forfatter – hendes første ord var ifølge hende selv »bog«.

Egen familiehistorie

Den skønlitterære debut kom i 2021 med den anmelderroste slægtsroman »Kærlighedens år«, der skildrer tre generationer af kvinder: den nyskilte podcastjournalist Nanna, mor Elisabeth og mormor Rigmor. I bogen beslutter Nanna at lave en udsendelse om sin mor, der var en af frontfigurerne i Rødstrømpebevægelsen. Undervejs i sin research opdager Nanna, hvor meget hun ikke har vidst om sin mor og sin mormor. Gennem spring mellem tre tider fortæller romanen kvinders livsvilkår og ligestillingshistorie på tværs af generationer. Vi hører om ungdomsliv, graviditet, undertrykt forelskelse, livet i et kollektiv og meget mere.

Bogen udsprang blandt andet af en nysgerrighed på sin egen familiehistorie og den tavshed, som forfatteren oplevede omkring 68-generationens erfaringer og idealer.

»Det var også meningen, at »Kærlighedens år« skulle være en dokumentarisk fortælling om rødstrømpebevægelsen, men pludselig begyndte jeg at skrive historien om Nanna, Elisabeth og Rigmor i stedet. Og da jeg først var begyndt at finde på i stedet for at grave fakta frem, var jeg helt hooked på fiktionen«, har forfatteren sagt i en Q&A med Gads Forlag.

Romanens titel er lånt fra den danske sanger og musiker Trilles sang »Hej søster« fra 1975.

Fortællingen om Cheminova

Den selvstændige fortsættelse »Giftig« udkom i 2025. Også her tager Mygind afsæt i sin egen familiehistorie, men udfolder også en bredere kulturhistorisk fortælling om kemifabrikken Cheminova i Lemvig, det giftige spildevand og dets enorme konsekvenser for mennesker og miljø. Vi følger igen dokumentaristen Nanna, der vil skrive om sin mormor og morfars tid i Lemvig, mens hun er huskunstner på Lemvig Museum i otte måneder. Samtidig følger vi også Nannas bedsteforældre Rigmor og Henning, da de i 1950erne flytter til Lemvig og ingeniøren Henning bliver driftsdirektør på Cheminova. Med Nanna som fortæller hører vi om, hvordan Henning bliver ansvarlig for Danmarkshistoriens største miljøkatastrofe. Giften er dog ikke kun til stede i romanen i forbindelse med Cheminova. Den spreder sig også i Rigmor og Hennings ægteskab og i nutidssporet også i Nannas forhold til en forfatter.

En dag opdager Nanna nemlig, at en forfatterkollega, som hun har haft en affære med, har udgivet en Cheminova-bog om et ingeniørpar, der ligner hendes bedsteforældre. Hun begynder at tvivle på sit eget romanprojekt. Bogen handler derfor også om, hvem der har ret til at fortælle ens historie og hvorvidt man kan have patent på en historie.

Trods mange lighedspunkter med Johanne Myginds eget liv og egne familiehistorie har forfatteren flere gange udtalt, at de to romaner ikke er autobiografier, men fiktion.

Andre udgivelser

Forfatterens egentlige debut var fagbogen »Opdrift. 11 mønsterbrydere fortæller«, der udkom i 2009. Som huskunstner på Lemvig Museum udgav Johanne Mygind sammen med Laura Winge og Liv Nimand Duvå desuden bogen »Stemmer fra Høfde 42« i 2024.  Den er en samling af lokale skoleelevers interviews med deres forældre og bedsteforældre om deres forhold til Cheminova.

Garvet journalist

Mygind blev født i 1976 og er uddannet antropolog med en mastergrad fra University of Sussex (2002) og har desuden læst statskundskab. Hun har lavet radio i DRs ungdomsafdeling og sidenhen arbejdet som journalist på Weekendavisen, Information og P1. I 2004 stod hun bag radiomontagen »Min morfar og Cheminova«. I 2022 vandt hun Edvard P. prisen for »Kærlighedens år«. Johanne Mygind bor i Sydhavnen i København med sine tre drenge. Ved siden af sit forfatterskab laver hun podcast, holder foredrag og underviser i kærlighed på Krogerup Højskole.

Læs om de andre forfattere til årets festival