Mette K. anbefaler "Aldrig kysset" af Nina E Grøntved

Er du mellem 10 og 12 år gammel og elsker du dagbøger, veninder og lidt pinligt drama?

Mette K. anbefaler "Aldrig kysset" af Nina E Grøntved

Så er Odas Dagbog lige noget for dig! Her får du lov til at læse med i Odas helt hemmelige dagbog om hendes liv med en mega-irriterende lillesøster, hendes allerbedste veninde Helle – og en forelskelse, der føles både dejlig og virkelig pinlig.

En dag går det helt galt: Oda går alene i skoven og snakker højt om sine tanker (ups!) – og pludselig står der en meget mærkelig dreng og har hørt det hele. Oda håber, hun aldrig ser ham igen … men selvfølgelig begynder han både i hendes klasse og bliver hendes nabo!

Bogen er sjov, hyggelig og fuld af genkendelige øjeblikke, hvor man både griner og krummer tæer. Odas Dagbog er en serie på 3 bøger – perfekt, hvis du elsker historier om venskab, forelskelse og hverdag med et lille twist.

Flere dagbøger om kærlighed