Voksne

Tryl med tråd og garn 2026

Strik, hækling, broderi og kreativ fordybelse. Tryl med tråd og garn 2026 samler bibliotekarernes bedste bud på inspirerende håndarbejdsbøger fra hele 2025.

Af Casper Schack

Tryl med tråd og garn 2026 er en inspirerende bogliste for alle, der elsker håndarbejde – eller gerne vil i gang. Her har vi samlet det bedste nye inden for strikning, hækling, broderi, syning og andre tekstile teknikker.

Listen rummer både klassisk nordisk strik, moderne design, farverige mønstre og projekter med fokus på ro, fordybelse og kreativitet. Du finder bøger til både begyndere, let øvede og erfarne håndarbejdsentusiaster – fra enkle projekter, der hurtigt giver succes, til mere krævende arbejder med teknik, mønsterstrik og kulturhistoriske perspektiver.

Der er også masser af inspiration til bæredygtige og kreative løsninger: upcycling af tøj og materialer, brug af garnrester, visible mending og håndarbejde som terapeutisk praksis. Uanset om du drømmer om nye sweatre, legetøj til børn, pynt til hjemmet eller små projekter til ferien, er der noget at hente.