Udstilling: 100 års bygninger til told og gendarmeri ved grænsen

Opsætning af grænsesten
Opsætning af grænsesten
Efter folkeafstemningen i 1920 skulle de danske og tyske myndigheder på meget kort tid opføre nye grænseanlæg. Udstillingen på Flensborg Bibliotek giver indblik i denne arkitektoniske arv i grænselandet, som hidtil ikke har fået så meget opmærksomhed.
Date
Tid
10:00 - 19:00
Pris
Entré: Gratis
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Ved udgangen af efteråret kan du få et lærerigt indblik i livet langs grænsen som tolder eller grænsevagt. På 12 plancher formidles forholdene med både dansk og tysk tekst. Der fortælles om told-arkitekturen for 100 år siden og de mennesker, som brugte bygningerne.

Hurtig opførelse af grænseanlæg efter folkeafstemningen

Det nuværende forløb af den dansk-tyske grænse er resultatet af folkeafstemningen i 1920, hvorefter de danske og tyske myndigheder på meget kort tid måtte opføre et grænseanlæg – fra Nordsøkysten til Flensborg Fjord.

Den arkitektoniske arv i vores grænseområde har ikke fået så meget opmærksomhed tidligere, men nu er der mulighed for at få den spændende historie fortalt.

Udstillingsåbning den 29. oktober

Udstilling af professor dr. Johann Jessen og lokalhistoriker Ingolf Hasse

Udstillingen åbnes onsdag den 29. oktober kl. 16:00 af professor dr. Johann Jessen. Efterfølgende fortæller Mogens Rostgaard Nissen, leder af Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek, om grænsegendarmerne.

Åbningstider

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid mandag til fredag fra kl. 10:00 til 19:00 og lørdag fra kl. 10:00 til 14:00.

Den internationale kommision
Den internationale kommision
Toldgården i Padborg
Toldgården i Padborg