Rita anbefaler "Jeg har elsket" af Anna Gavalda
Chloé er knust, da hendes mand forlader hende. På en sommerhusweekend åbner svigerfaren op om sit eget hemmelige kærlighedsliv. En fin, fransk fortælling om kærlighed, svigt og gråzoner.
Chloé er fuldstændig knust over at være forladt af hendes mand, som har fundet en ny kærlighed. Hendes svigerfar, som holder meget af Chloé, er meget trist over situationen og vil gerne støtte og hjælpe Chloé. Han inviterer derfor Chloé med i sommerhus sammen med hendes to små døtre. Det bliver til flere lange samtaler i de sene nattetimer - og især om svigerfarens årelange utroskab med en ung kvinde. Selvom det var hans livs kærlighed opgav han aldrig sit ægteskab. En meget fin fortælling om kærlighed og lidenskab - og at tingene ikke altid er sort-hvide.
Forfatteren Anna Gavalda er fransk og biblioteket har i alt syv bøger af hende. Bogen "Bare sammen" er også filmatiseret.