Lene anbefaler "Stormfulde højder" af Emily Brontë
Heathcliff og Catherine bindes sammen af en vild kærlighed, men svigt og klasse fører til had og grusom hævn. En mørk klassiker om lidenskab og jalousi.
En af 1800-tallets vigtigste romaner.
Hittebarnet Heathcliff vokser op hos familien Earnshaw på gården, Wuthering Heights, i 1800-tallet. Her bor også datteren Catherine. De er begge lidenskabelige og ustyrlige -og tæt forbundne.
Da Mr Earnshaw dør, tyranniseres og ydmyges Heathcliff af Catherines bror, som overtager gården. Catherine tvinges til at gifte sig med en anden, som kommer fra den rigtige sociale klasse. Heathcliff rejser, men vender flere år senere tilbage både rig og dannet. Hans hævn bliver grusom.
»Stormfulde højder« er et kærlighedsdrama med jalousi, had, hævn og lidenskab.
Når jeg tænker på »Stormfulde højder«, tænker jeg også på Kate Bush. I 1978 udgav hun hittet »Wuthering Heights« - en fantastisk sang, som jeg hørte, samtidig med jeg læste bogen i 1980’erne.
Måske er der tid en genlæsning? Har du aldrig læst den, så er det på tide!