14 dages lån

Pssst… Vidste du, at du kan låne nogle af de mest populære bøger før alle andre? 📚✨ 14 dages lån i Flensborg – men skynd dig… de kan ikke reserveres!

14 dages lån i Flensborg
14 dages lån i Flensborg

Nogle bøger er bare dem, alle vil have fat i. Derfor har vi på Flensborg Bibliotek et særligt udvalg af populære titler som 14 dages lån – klar til at blive taget med hjem med det samme.

Vi tilbageholder bestemte eksemplarer af udvalgte titler som 14 dages lån, så de hurtigere kommer i omløb og flere kan nå at læse dem. Disse eksemplarer kan ikke reserveres eller fornys – her gælder det bare om at være hurtig.

Andre eksemplarer af samme titel kan stadig være i almindelig cirkulation, og de kan som normalt reserveres.

Derfor kan det godt se lidt forvirrende ud i søgningen: Selvom du ser en Reserver-knap, vil reservationen kun gælde de eksemplarer, der ikke er 14 dages lån.

Nedenstående titler står klar på hylden i Flensborg lige nu – men der er ingen garanti for, at andre ikke når at hente dem før dig. 📚✨

Kig forbi Flensborg Bibliotek og lån dem før din nabo!