
Om dette arrangement
Kåre Quist: Studieværtens hemmeligheder
Kåre Quist er en populær vært i TV Avisen på DRTV. Seerne møder ham også, når der stilles spørgsmål til politikere, eller når der transmitteres fra begivenheder i Kongehuset. Tidligere var han studieværten, der stillede kontante og kritiske spørgsmål i forbrugerprogrammet Kontant.
Studieværten fortæller om jobbet
Journalisten og studieværten fortæller om jobbet og om kampen for at komme gennem nåleøjet ved mange castinger, inden han blev TV-vært. Han giver også indblik i, hvordan ministre, pressechefer og direktører forsøger at styre og påvirke studieværten før et live-interview.
Kåre Quist fortæller om alt det, man IKKE ser på skærmen - om de spørgsmål, som aldrig blev stillet - og hvorfor de ikke blev stillet. Dermed sættes der også lidt spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan stole på det, man ser i TV.
Ærlig og humoristisk
Kåre Quist fortæller ærligt og humoristisk om studieværtens rolle. Efter foredraget vil du ikke længere se TV på samme måde, som du har gjort hidtil.
Foredraget varer en time. Bagefter er der mulighed for at stille spørgsmål.
Billetter
12,- € for SSF-medlemmer
14,- € for ikke-medlemmer.
Billetter kan bl.a. fås på SSF-billetten.de
Arrangeret af SSF Harreslev Distrikt i samarbejde med SSF Flensborg Amt, SSF Flensborg By og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.