Patrik Svensson: Åleevangeliet
Patrik Svensson: Åleevangeliet

Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
8,00 € for Fællesspisning. (Oplæsning/foredrag gratis)
Target
For voksne
Litteratur

Skumringstime på Flensborg Bibliotek

14.11.22
I anledning af Nordisk Litteraturuge slukker flere tusinde biblioteker i hele Norden denne aften for det elektriske lys og læser uddrag af samme roman i stearinlysets skær.

Aftenens program:

kl. 18.00 Fællesspisning 
kl. 19.00 Oplæsning fra Patrik Svenssons bog: Åleevangeliet og derefter foredraget: 1111 km - tre lande - 13 dage. På cykeltur gennem Danmark, Sverige og Nordtyskland

1111 km - tre lande - 13 dage 
På cykeltur gennem Danmark, Sverige og Nordtyskland

For 34 år siden, sad daværende lærer, Svend Kohrt og læste Flensborg Avis. Han faldt over en annonce: ”Hus til salg i Småland”. Han kiggede på Birte. Hun nikkede ja, og de tog til Sverige og kiggede på huset. De faldt pladask for det lille røde hus. De købte huset, og allerede der tænkte Svend:” Det kunne være skønt at cykle fra Sydslesvig til Småland. En langsom tur gennem de skiftende landskaber”.
Årene gik med mange besøg i det svenske, samtidig med, at Svend og Birte passede deres lærergerning i Sydslesvig. Tiden kom, hvor de blev et par glade og energiske pensionister med hang til at bevæge sig i naturen i hele Norden.

Fra drøm til virkelighed
For nogle år siden anskaffede parret sig el-cykler og begyndte at cykle til mange af deres gøremål, og på den måde kom de i træning. I maj 2022 vendte de cyklerne mod Sverige og trampede i pedalerne 5-6 timer om dagen og endte med at cykle 1111 kilometer.
Selv med et batteri på cyklen er det en præstation, for en el-cykel klarer ikke cykelturen uden, at der skal trædes i pedalerne.

Birte og Svend Kohrt fortæller om deres oplevelser og viser billeder fra cykelturen.

Oplæsning og foredrag:
Gratis adgang til oplæsning og foredrag.
Tilmelding til biblioteket: dcb@dcbib.dk

Fællesspisning:
Før oplæsning og foredrag er der fællesspisning med en nordisk ret.
Pris: 8,00 €. Køb billet på forhånd.

Læs mere om Nordisk Litteraturuge