Sarah Weiß og Monique Mai
Sarah Weiß og Monique Mai

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Musik

Koncertaften: Sarah Weiß (DE) og Monique Mai (DK) på Flensborg Bibliotek

04.12.23
Den 4. december kan I glæde jer til en særlig dansk/tysk koncertaften på Flensborg Bibliotek. Sarah Weiß, som er født og opvokset i Flensborg, præsenterer bl.a. sange fra sit debutalbum, mens Monique Mai har krydset grænsen for at give publikum en smagsprøve fra sit repertoire med moderne, folkelige toner.

Den 4. december kan I glæde jer til en særlig, dansk tysk koncertaften med singer-songwriterne Sarah Weiß fra Flensborg og Monique Mai fra Danmark.

Sarah Weiß (DE) - Singer-songwriter fra Flensborg

Det var i corona-året 2020, hvor den singer-songwriteren Sarah Weiß fra Flensborg brugte tiden på at producere sit debutalbum. Stilheden, der fulgte med pandemien gjorde, at det blev til mange smukke sange med passende titelbilleder.

Det er allerede 15 år siden, at Sarah begyndte på at skrive og spille musik. Den første samling af selvskrevne sange var derfor et særligt kridt for hende. Sarah er født og opvokset i Flensborg. I sine sange fortæller hun historier, der har slumret i hende i lang tid. Musikken komponerer hun på klaver og guitar. 

Efter to års hårdt arbejde holder hun nu endelig et færdigt værk i hænderne og er klar til at præsentere sit debutalbum 12 months of flying, som handler om kærlighed, afsked, konflikter og livsforandrende øjeblikke. Teksterne er ærlige og dels eftertænksomme med masser af plads til fortolkning. Musikken er krydret med elementer fra stilarter som infiefolk og indiepop, og det er Sarahs særlige stemme, som gør oplevelsen for publikum til noget helt særligt.

 

Monique Mai (DK)

Med en dybfølt og nærværende overlevering af sine intense og ærlige kompositioner, er Monique Mai blevet kaldt alt fra nordisk gudinde til dommedagsprofet og poet, kaldenavne der refererer til
det omfattende lyriske fundament i sangerindens repertoire. Monique Mai har, med sit musikalske virke i eget navn, været aktiv på de danske og udenlandske
scener i et halvt dusin år. Akkompagneret af sin guitar og mundharmonika går hun troubadourens vej og giver folk- og visetraditionen nyt liv, med sange, som er velbevandret på diverse scener fra Tønder festival til venues i Californien.

Monique Mai er også kendt for sin rolle som livemusiker og har stået på scenen med kunstnere som Michael Falch, Stig Møller, Høxbroe & Stik Op, Klaus Handsome og mange flere. Senest har sangerinden i samarbejde med producer Esben ”es” Thornhal (L.O.C, Barbara Moleko, Pede B m.fl.) og Producer samt filmfotograf Ian Tomkins (Kokaine, 40 Glocc, Ca$his) dannet gruppen Penny Black og skabt en EP i et cinematisk westernunivers i mødet mellem hip-hop folk og indie.

 

Tags