Om dette arrangement
Udstillingsåbning: Kunstnergruppen Faktor13
PAPIR TIL KANTEN er en kunstudstilling, hvor alle værker primært er lavet af papir. Desuden forholder alle kunstnere sig til begrebet tid/fortid i de aktuelle værker.
Spændende udstilling, der tematiserer papir i al sin mangfoldighed
PAPIR TIL KANTEN er oprindelig skabt til Museum Silkeborg, hvor den har været udstillet i 2020. Papirmuseet i Silkeborg har været behjælpelig med at indvie kunstnergruppen i den proces, det er at fremstille papir.
Til hvert værk er der knyttet en tekst skrevet af kunstneren. Resultatet er blevet en varieret og mangfoldig udstilling, der viser papiret som et sanseligt materiale, og som indeholder mange fortællinger og udtryk.
Kunstnerne
De deltagende kunstnere fra Faktor13 er:
- Steen A. Hovmand - billedkunstner
- Nurith M. Lumer-Klabbers - tegner og billedkunstner
- Jette Bækgaard - billedkunstner og grafiker
- Karin Grünberger - keramiker
- Marianne Fossgreen - keramiker og skulptør
- Klaus Becker - billedkunstner
- Inge Lis Jørgensen - maler.
Udstillingen åbner den 26.10.22 kl. 17:00.
Udstillingen kan ses mandag-fredag fra 11:00 - 17:00 og lørdag 11:00 - 14:00 i perioden 27. oktober – 23. november.
Fri entré.
Arrangeret i samarbejde med Sydslesvig danske Kunstforening.