Udstillingen "Tidsbillede" på Flensborg Bibliotek
Udstillingen "Tidsbillede" på Flensborg Bibliotek

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Udstilling

Udstillingsåbning: Tidsbillede

18.04.24
Den 18. april åbner udstillingen "Tidsbillede" på Flensborg Bibliotek, hvor den internationale kunstnergruppen Riimfaxe udstiller deres værker inden for forskellige teknikker og medier. I kan glæde jer til en spændende aften i godt selskab, hvor der også serveres et lille traktement.

Den dansk-tyske kunstnergruppe Riimfaxe har eksisteret i 50 år og præsenterer et bredt spektrum af kunst i forskellige genrer. 

Kunstnergruppen Riimfaxe

Riimfaxe er grundlagt omkring kunstnernes fælles interesse og passion for materialitet, taktilitet og æstetik i deres forskellige kunstneriske formsprog. Kunstnernes arbejde omfatter forskellige medier som fotografi, grafik, maleri, skulptur og installationer. Værkerne udtrykker et fælles udsagn om tid, vedholdenhed og håndværksmæssig ekspertise. Medlemmerne inspirerer hinanden, udveksler erfaringer og skaber gennem dialog udstillinger, der afspejler åbenhed og autenticitet.

International kunstnergruppe med rødder på Fyn

Riimfaxe blev grundlagt i 1969 af en gruppe kunstnere fra Fyn, der ønskede at skabe et kunstnerfællesskab med tilbagevendende årlige udstillinger. I dag består kunstnersammenslutningen af både danske og udenlandske kunstnere, og gruppen udstiller både i Danmark og udlandet. De nuværende medlemmer er Lotte Agger, Anne Bjørn, Jens Chr. Jensen, Mathias Oppermann, Ole Akhøj, Steen Rasmussen, Karin Ohlsen, Tine Hind, Pia Skogsberg og Lars Waldemar. 

Udstillingsåbning og åbningstider

Udstillingen Tidsbillede åbnes torsdag den 18. april kl. 19:00 på Flensborg Bibliotek, hvor der vil være et lille traktement.

Fri entré til åbning og udstilling

Udstillingen kan ses mandag til fredag kl. 10:00 - 17:00 og lørdag kl. 11:00 - 14:00 i tidsrummet fra 19. april til 11. maj 2024.

Arrangeret af Sydslesvigs danske Kunstforening

Materialer