Kvinden bag det første danske bibliotek i Sydslesvig

Når vi markerer Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts, tænker mange på politikere, aktivister eller kunstnere. Men nogle af de kvinder, der har haft stor betydning for kultur og samfund, arbejdede mere stille i baggrunden.

En af dem var Alexandra Johannsen (1864-1927) – den første bibliotekar i det, der senere udviklede sig til Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Et bibliotek i en villa

Historien begynder den 27. januar 1891. Den dag åbnede et nyt dansk bibliotek i Flensborg. Det lå i rigsdagsmand og redaktør Gustav Johannsens hjem, villaen Margretesminde, og samlingen talte allerede flere tusinde bind.

Biblioteket var tænkt som et slags centralbibliotek for Nordslesvig. Rundt omkring i landsdelen fandtes mange små bogsamlinger, men de havde ofte begrænsede og tilfældige samlinger. Derfor skulle biblioteket i Flensborg rumme de bøger, som de små biblioteker ikke selv kunne have – blandt andet historiske kildeskrifter og mere omfattende værker.

Herfra kunne bøger sendes videre ud til læsere og biblioteker i hele regionen. Man kan næsten kalde det datidens version af fjernlån – bare uden online bestilling og pakkepost.

Alexandra Johannsen – bibliotekaren

Biblioteket blev ledet af Gustav Johannsens datter Alexandra Johannsen. Hun blev bibliotekets første bibliotekar og kom til at stå for arbejdet i omkring 30 år.

Arbejdet foregik ikke i en moderne biblioteksbygning, men i et værelse i familiens hjem. Herfra registrerede hun bøger, pakkede dem og sendte dem ud til læsere i hele Sønderjylland.

Alexandra havde allerede som ung hjulpet sin far på Flensborg Avis, hvor hun oversatte telegrammer fra tyske aviser. Men i 1891 blev bøgerne hendes arbejdsområde – og hun kom til at passe samlingen med stor omhu og pligtfølelse.

Besøgende har senere fortalt om de stille stuer på Margretesminde, hvor bibliotekaren sad omgivet af bøger. Det var ikke et sted med travl trafik – men bøgerne fandt alligevel vej ud til læsere langt fra Flensborg.

Bøger som kulturarbejde

At sende bøger rundt i regionen var ikke kun et spørgsmål om læselyst. I slutningen af 1800-tallet var dansk sprog og kultur under pres i Slesvig.

Biblioteket blev derfor også et vigtigt redskab i arbejdet for at bevare dansk sprog og kultur. Gennem bøgerne kunne dansksindede læsere få adgang til dansk litteratur, historie og oplysning – selv hvis de boede langt fra større byer.

Med tiden voksede samlingen, og biblioteket fik lånere både i Flensborg og i resten af Nordslesvig. Alexandra Johannsen stod trofast for arbejdet i årtier, indtil samlingen i 1921 blev flyttet til Flensborghus.

Herfra udviklede biblioteket sig videre til det, vi i dag kender som Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

En kvinde i bibliotekshistorien

Når vi den 8. marts markerer Kvindernes Internationale Kampdag, er Alexandra Johannsen et godt eksempel på en kvinde, hvis arbejde fik stor betydning – også selvom hun ikke stod på talerstole eller i politiske forsamlinger.

Hun gjorde noget så enkelt – og så vigtigt – som at sørge for, at bøger fandt vej til mennesker.

Fra et gavlværelse i en villa i Flensborg var hun med til at lægge grunden til et biblioteksvæsen, som stadig eksisterer i dag.

I 2027 er det 100 år siden Alexandra Johannsen døde, og det giver en oplagt anledning til igen at fortælle historien om den første bibliotekar i Sydslesvig. Måske skal hendes indsats også gøres mere synlig i det offentlige rum – for eksempel med en mindetavle eller en buste.

Det ville i så fald være en smuk måde at minde om, at noget af det vigtigste kulturarbejde i Sydslesvig begyndte med en kvinde, nogle tusinde bøger – og et bibliotek i et gavlværelse.